fredag den 8. november 2013

Mangel på respekt


Hvad skal vores børn bruge en undskyldning, til hvis samfundets udviklingen fortsætter på så spinkle grundlag som den har udviklet sig siden anden verdenskrig, PENGE.
Jeg har på ingen måder ondt af det danske landbrug.
Men jeg har meget lidt respekt for den uholdbare situation de har været med til at skabt for vores alles fremtid.
Dansk landbrug eller som det er blevet til, dansk kød og mælke industri har udviklet sig i et tempo som de færreste har haft gavn af. Rigtig mange landmænd sider idag med en uoverskyggelig gæld.
Gæld som er skabt på baggrund af industrielisering i et omfang som værgen har være til gavn for naturen dyrene eller forbrugerne, ikke engang landmanden trives i disse kommerlige forhold.
Vi kalder det klimastalde men landmanden er nød til at gå rundt med åndedrætsværn for ikke at få for meget støv i lungerne, godt jeg ikke er gris i de stalde.
Dansk landbrugsjord er efterhånden kun udpinte jord, hvor mikroorganisme er et fremmedord. For hver gang der kommer et naturligt problem løser vi det bare med industrielle produkter som skaber en balance i NPK regnskabet på kort sigt.
Skulle der komme for mange skadedyr fordi vi har ødelagt mikrobiologien i jorden, og som så har fået både fugle og alverdens nytte insekter til at flyve skrigende væk ja så køres der jo bare en tur med kemikalie sprøjten. og skulle der opstå svampe angreb i den fin strøgne monokultur ja så har kemien også en giftig og uansvarlig løsning på det problem. Hvor fanden blev landmanden af, ham der elskede sin ko og sine grise ham der passede og plejede sin jord og dyrkede den med respekt for naturen.
Hvornår er det lige vi begynder at tage ansvar, og her tænker jeg både på landmænd og forbruger.
Det er ikke regeringens ansvar det er vores ansvar, værgen du eller jeg har tid til at vende på polittiske tiltag, og hvorfor kan vi kun ændre retning hvis det bliver tvunget ned over os med lovgivning.
Rent ud sagt er fødevareindustrien og kemikalieindustrien de eneste der har fået “økonomisk” gavn af den industrielisering landbruget har været igennem. Landmanden har stort set ingen indflydelse på prisen på hans egne vare, mon landets højt betalte advokater ville finde sig i at andre skulle bestemme deres skyhøje timelønninger.
Lige meget hvor mange fine mærkninger der kommer på de forskellige fødevare har vi aldrig haft så urene og ødelagte fødevare  som vi har idag.
Hylderne i supermarkederne er spækket med produkter der er fyldt med alverdens tilsætningsstoffer som ingen i bund og grund kender konsekvensen af, ligeledes de kemikalier der bliver sprøjtet ud på vores jord.
Vores fødevare bliver udsat for den ene behandling efter den anden, og mange gange kun for at den skal kunne holde sig i en unaturlig lang periode. Samtidig kan vi idag komme i supermarkedet næsten døgnet rundt, så muligheden at noget når at blive for gammelt er vist ret minimal.
Vi kan godt skylde skylden på de forskellige regerings partier der har siddet på posten igennem industriens udvikling, og jeg er enig i der bliver gjort for lidt i den rigtige retning. Men det er faktisk kun vores egen griskhed og iver efter effektivtet, vækst og økonomisk fortjeneste der har skylden.
Samtidig mener jeg vi alle bære et kæmpe ansvar for at lære vores børn / efterkommer hvilken værdi naturen har, og nej det drejer sig ikke om velstand men om velfærd.